Sne og Vinter

Man må efterhånden konstatere, at vinteren er kommet. Temperaturen er faldet til et urimeligt niveau, og det er efterhånden koldere at åbne døren ud, end at åbne døren til køleskabet.

Det betyder samtidig, at der bliver skruet et ekstra niveau op for hjemmets varmeapparater. Effekten af dette ses tydeligt, når man går en tur ude i den friske luft. Op af de høje industri stålskorstene stiger en røg, som indikerer at ét eller andet, kører for fuld blus i den anden ende af skorstenen. En del af røgen, er givetvis også damp som bare fremstår endnu tydeligere, når lufttemperaturen er så lav, som tilfældet er i øjeblikket.

Samtidig er det dog nærmest ubeskriveligt hyggeligt, med det tunge snelag, som bare ligger der, sprødt over det hele. De glade børn med kælke, de mange snemænd som skyder op, og en rask snekamp i skolegården.

Det hele hører til vinteren, og det tror jeg ikke at jeg bliver træt af foreløbigt.

Winter Landscape - Frosty Morning in Forest, single Line of Footprints